Det billede er af Tina Kuntz

Tina er født den 23. august 1963. Oprindeligt hed hun Tina Hansen, men i 1981 ændrede familien efternavnet til Kuntz. Det er et slægtsnavn, der stammer fra Tinas mormor. Tina blev døbt i Godthaabskirken på Frederiksberg den 25. december 1963. Tina er ud af en søskendeflok på 4 piger. Hanne er den ældste, dernæst kommer Lone, så kommer Anita og til sidst Tina. Hanne døde af kræft i 1984. Det var ganske få dage før, hun ville være blevet fyldt 40 år. Lone har boet i Los Angeles i USA siden 60’erne, og Anita bor på Frederiksberg. Tina er meget yngre end sine storesøstre. I 1968 rejste Tina og familien til Australien for at bosætte sig der. Længslen efter Danmark blev vist for stor, for i 1971 flyttede de tilbage til Danmark. Da familien fik lejlighed i Nyborggade, begyndte Tina på Strandvejsskolen. Herfra gik hun ud af 10. klasse i 1981.

I mange år spillede Tina trommer i Danmarkgarden, og på et tidspunkt var hun instruktør for nogle af de yngste medlemmer. Flere sæsoner i træk gik Tina til porcelænsmaling, og vi har mange skåle og tallerkener, som hun selv har dekoreret. Tina flyttede hjemmefra i 1983, hvor hun fik en lejlighed i Horsensgade. Ungdomsårene gik med at dyrke aerobic flere gange om ugen, lave mad med veninderne og tage i byen hver weekend. Det foretrukne værtshus hed Klara Kluk. Tina og veninderne var på flere charterrejser, bl.a. til Kreta. Mange af veninderne stammer helt tilbage fra skoletiden og Danmarkgarden. I mange år mødtes de hver anden uge, men efterhånden som de flyttede længere væk fra hinanden, blev det til nogle gange om året. Tina glædede sig altid til disse sammenkomster. Efter at have gennemgået EFG-basisåret på Købmandsskolen i Gulfossgade i 1982, blev Tina elev i Social og Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune.

I 1984 blev Tina ansat i Københavns Kommunes Rådhus- og Ejendomsforvaltning, men vendte tilbage til Social og Sundhedsforvaltningen i 1985 på Socialcenter Vigerslev. Da socialcentrene i Valby i 1994 blev lagt sammen, flyttede Tina med til Valby Socialcenter på Toftegårdsplads. Her arbejdede hun som kontorassistent i afdelingen for førtidspension, hvor hun havde direkte og daglig kontakt med klienterne.

Tina og jeg mødtes til én af venindernes fødselsdagsfest den 13. april 1991. Da vi begge var singler, var vi selvfølgelig placeret ved siden af hinanden ved bordet . . . og så gik det, som det var tiltænkt! Den 11. august 1996 fødte Tina så Sune, og Bo kom til verden den 14. oktober 1997.

En gang i begyndelsen af 2004 gik Tina til læge for at få undersøgt et voksende modermærke på venstre skulder. Modermærket blev fjernet den 25. marts 2004, hvorefter det blev analyseret. Den 7. april 2004 fik Tina at vide, at der var kræftceller i modermærket. Den 22. april 2004 blev det opdaget, at kræften havde bredt sig til leveren. Det var et meget hårdt slag! Endelig fik jeg taget mig sammen til at fri til Tina, og den 29. maj 2004 blev vi gift på Rødovre Rådhus. Det var en dejlig dag! Over sommeren 2004 var Tina til behandlinger for sin modermærkekræft på Århus Kommunehospital, og de første behandlinger slog omkring halvdelen af kræftcellerne ihjel. Den anden behandlingserie havde desværre ikke samme succes. Tina fik i stedet en anden eksperimentel behandlingsform på Herlev Amtssygehus, men den havde ingen positiv virkning. Den 7. december 2004 fik Tina at vide, at der ikke var flere behandlingsmuligheder. Et lille lyspunkt var juleaften 2004, hvor Tina havde det ret godt, og der var øjeblikke, hvor vi andre helt glemte, hvor syg hun i virkeligheden var. Den 15. januar 2005 orkede Tina ikke at være hjemme mere, så hun blev indlagt på Herlev Amtssygehus. Den 19. januar 2005 kl. 18.33 trak Tina vejret for sidste gang, og hun døde kl.18.35.

Tina blev bisat den 24. januar 2005 fra Hendriksholm Kirke, og er begravet på Holmens Kirkegård. Hun ligger tæt ved Krigerhøjen på gravstedet med betegnelsen “Afdeling UHØ række 017 nummer 024” lige ud til gangstien. Tinas mor og far ligger begravet lige ved siden af. Tina var stædig, sej, stolt og ærekær hele hendes liv, også til det sidste. I det seneste lille års tid siden den skæbnesvangre besked, så jeg hende kun græde 3-4 gange. Tina beklagede sig kun ganske få gange over hendes situation, men det var slemt for hende at vide, at hun ikke ville se sine børn vokse op.

Kærlige hilsner
Michael